
Jeg er uddannet familie- og psykoterapeut fra Blackbird Institute og har en bred erfaring med at arbejde med mennesker, relationer og udviklingsprocesser.
Sideløbende med min uddannelse har jeg gennem seks år arbejdet i en lille børnehave, hvor jeg har været en del af det pædagogiske og ledende team. Her har jeg særligt været optaget af at støtte børn i samspillet med hinanden, også når det bliver svært og at støtte forældre i de udfordringer, der kan opstå i samspillet med deres børn.
De seneste to år har jeg været frivillig rådgiver i Børns Vilkår, hvor jeg har rådgivet forældre og børn om udfordringer i relationer og familieliv.
Jeg er oprindeligt uddannet arkitekt og har i 10 år arbejdet som underviser og vejleder på arkitektuddannelsen. Her beskæftigede jeg mig med studerendes faglige og personlige udviklingsprocesser. Undervejs voksede mit ønske om at arbejde mere direkte med menneskers trivsel og relationer, og jeg besluttede mig for at uddanne mig til psykoterapeut.
Citat: Når vi bliver nysgerrige på vores adfærd og vores reaktioner.....